Sådan kommer du fra download til din første samtale med Beck — og lidt om, hvad du skal prøve først.
Hent Beck, åbn dmg-filen og træk Beck til Programmer. Appen er signeret og notariseret af Apple, så den åbner uden advarsler.
Beck taler gennem Googles Gemini — og du bruger din egen, gratis nøgle. Klik "Hent gratis nøgle" på velkomstskærmen (eller gå til aistudio.google.com/apikey), log ind med Google, kopiér nøglen, og sæt den ind i Becks indstillinger (⚙).
Nøglen gemmes kun på din egen computer.
Tryk på orben (eller mellemrumstasten) og giv mikrofonen lov, når macOS spørger. Prøv:
Hej Beck. Hvad kan du? Hvordan er vejret i dag? Åbn Safari, og mind mig om kaffen om 10 minutter.Du kan afbryde Beck midt i en sætning — bare begynd at tale. Og Alt+Mellemrum henter Beck frem fra et hvilket som helst program.
Åbn ⚙ og klik "Forbind Google" og/eller "Forbind Microsoft". Login sker i din egen browser — Beck ser aldrig din adgangskode, og adgangen ligger kun på din maskine. Så virker:
Har jeg fået vigtige mails i dag? Svar Peter, at torsdag passer fint. Hvad har jeg i kalenderen i morgen?Beck læser altid et mailudkast højt og sender først, når du siger ja.
Beck husker, hvad du fortæller den — og glemmer på kommando:
Husk, at jeg hedder Mette og arbejder hos Novo. Lad os arbejde på projektet Sommerkampagne. Hver morgen kl. 8: giv mig min briefing.Den sidste opretter en automation: Beck tjekker selv kalender, vejr og mails hver morgen og giver dig en notifikation — uden at du siger et ord. Beck bor i menulinjen og arbejder videre, selvom du lukker vinduet.